Billede: Matthew Z/Pixabay
Klabautermand - en legende, der lever videre
Fortællingerne om klabautermanden hører til sejlskibenes tid, og det var bedst ikke at se ham.
Nogen kalder klabautermanden for en slags skibsnisse, og det er ikke helt ved siden af. Hans væsen og tilstedeværelse er omgærdet af både tro og overtro, og han er lidt som skibets gode ånd, der holder øje med alt.
Eller skal jeg hellere sige "var", for han hører til tiden med træskibe og sejl. Jeg tænker ikke, at der hverken er en klabautermand eller skibsnisse på de store krydstogtskibe, containerbåde eller andre færger for den sags skyld. Men i gamle dage, da kaptajner og sømænd gled over de store have for fulde sejl, mente de bestemt, at klabautermanden var med om bord.
Ordet klabautermand kommer fra det nedertyske eller hollandske sprog, og mange havnebyer i Tyskland har en statue af klabautermanden stående på havnekanten. Her kan man se, hvordan vidt forskelligt kunstnerne har foreviget ham. Der er næppe nogen, der har set klabautermanden, og hvis, var det et rigtigt dårligt varsel. Gamle søfolk fortalte med overbevisning i stemmen, at klabautermanden blev om bord til det sidste, men hvis du så ham forlade skibet, var det fordi, at det var ved at forlise.
Kalfatringens mester
Ifølge legende var han ikke noget særligt smukt syn. Han boede nede i lastrummet, var ikke ret høj og lignede en matros med pibe i munden. Hans hår var rødt og hans tænder grønne og med sig havde han sin hammer. Den brugte han til at banke rundt på skibet med, for at tjekke, at alle skibsplanker stadig var tætte. Kort sagt, han larmede.
Har du sejlet ud med et gammelt træskib? Hvis du har, så ved du, hvor mange knirkende og bankende lyde, der er på en tomaster, når bare det puster en lille smule. Så forestil dig, hvordan et må have været for et par hundrede år siden, når skibet skulle sejle ned gennem Vesterhavet en stormfuld nat. Nåå, sagde de så, de erfarne søfolk, der er ingen grund til bekymring. Det er da klabautermanden, der rumsterer. Han tjekker, om kalfatringen holder. Den kendte han nemlig til. Under byggeriet af skibet var han med til at kalfatre. Det vil sige, at han tætnede skibet med tovværk og sørgede for, at mellemrummene mellem plankerne blev helt tætte ved at give det en omgang med beg eller tjære.
Dette tekstindlæg er udgivet i samarbejde med Perlen Odense. Hos Perlen Odense shopper man specielt gerne Smykker. Når indhold tilgodeser Perlen Odense, kan vi ikke sige at det derfor er upartisk, deraf marketet.
